Kære HOLD MAJ 80 – Kære Garderkammerat.

Som sædvane ønskes I alle et godt nytår.

Igen et år er gået hurtigt. I Hold Maj 80 har det været et stille år, hvor der ikke har været den store aktivitet.

Men så her på årets sidste dag, kom der dog en stor nytårsbombe.

I årets nytårstale bekendtgjorde Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, at hun vil gå på pension. Det er da også velfortjent efter 52 år på tronen, men også lidt vemodigt. Hun har virkeligt gjort det godt og Danmarks Kongehus er blevet meget populært både i Danmark, men så sandelig også ude i den store verden. Hold Maj 80 vil ønske hende alt godt i fremtiden.

Når dette læses, så er der skrevet danmarkshistorie, dels ved at det er første gang i nyere tid, at en monark er abdiceret i Danmark, men vi har også fået en ny regent, Hans Kongelige Højhed Kong Frederik d. 10.

Hold Maj 80 vil ønske Kong Frederik og vore nye Dronning Mary alt det bedste fremover.

Ude i den store verden sker der desvære stadig mange forfærdelige ting. Krigen i Ukraine fortsætter og nu er konflikten i Mellemøsten også blusset op igen. Konflikten mellem Kina og Taiwan ser desvære også dyster ud.

Jeg håber det får en ende og især for alle de mange mennesker på flugt.

I forbindelse med mit arbejde, har der i årets løb været en del emner som man skal tage stilling til. Bla. CO2 afgifter, El biler, grøn energi og et nyt regulativ "DS 1140 - Udførelse af bærende konstruktioner – Almen kontrol", så man skal hele tiden følge med og lære nyt.

Et lille lyspunkt er, at heldigvis er priserne på energi faldet noget igen efter sidste vinters høje priser. Det var en hård omgang for mange danskere. Men jeg håber de fleste har klaret det alligevel.

Vi måtte jo aflyse vores 40 års jubilæum, men jeg ser frem til, at vi kan mødes til 45 års jubilæet lørdag den 3. maj 2025.

Vi har fokus på omkostningerne, så derfor udsender vi ikke girokort,

men i stedet kan der kun overføres til Danske Bank – Reg. og kontonummer: 9570 0011921434

Hold Maj 80 v/ Svend Erik Thomassen, Østerbrogade 116, 2. th., 2100 København Ø

Kontingentbetaling blev på generalforsamlingen i 2015 vedtaget til at være 625,-kr. I alt for hele perioden.
Jeg håber, du vil støtte foreningen, så vi kan blive så mange som muligt til vores 45 års jubilæum.

Du vil kunne se alle oplysninger, hvad vi har registreret om dig, hvis du logger ind på www.holdmaj80.dk og ser under ”Mine oplysninger”.

Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så vi kan registrere din mail adresse, så vi kan sende dig et password.

Med venlig garderhilsen og på gensyn

Peter Pedersen

Formand