www.holdmaj80.dk
  • Forside
  • Nyheder
  • Kontakt foreningen
  • Medlemsliste
  • Seneste nyheder
  • Garderforeninger
  • Andre Link
  • Privatliv

Vedtægter

Vedtægter Hold Maj 80 Rev.7 Maj25

Detaljer
Senest opdateret: 19. maj 2025
Visninger: 4330

Vedtægter for Årgangsforeningen HOLD MAJ 80


§ 1. Navn & hjemsted.
 
Stk. 1 :  Foreningens navn er “HOLD MAJ 80.”
 
Stk. 2 : Dens hjemsted og værneting er den kommune/retskreds, hvori foreningens formand er hjemmehørende.
 
 
 
§ 2. Foreningens formål.
 
Stk. 1 : Foreningens formål er at bevare og forbedre det sammenhold og kammeratskab, der er opnået ved Den Kongelige Livgardes hold maj 80.
 
Stk. 2 : Til opnåelse af dette formål skal foreningen bl.a.:
 
            a) Sammenkalde til møder.
 
            b) Udgive medlemsskrivelser.
 
            c) Arrangere festlige aktiviteter.
 
            d) Tegne Livgarden udadtil.
 
 
 
§ 3. Medlemsliste.
 
Stk. 1: Foreningen fører en medlemsliste. Denne ajourførte liste er til enhver tid foreningens ejendom.
 
Stk. 2 : Listen kan rekvireres hos foreningen.
 
 
 
§ 4. Medlemsblad.
 
Stk. 1 : Foreningen udgiver intet medlemsblad.
 
Stk. 2 :  Foreningen udgiver medlemsskrivelser nummereret fortløbende.
             Første skrivelse er referat af ordinær generalforsamling afholdt 5. maj 1990.
 
Stk. 3 : Enhver meddelelse, der bringes i garderbladet, anses for på lovlig måde at være bragt til medlemmernes kundskab.
 
 
 
§ 5. Medlemmer.
 
Stk. 1 : Som medlemmer kan optages enhver, der har været tjenestegørende ved Den Kongelige Livgardes hold maj 80.
 
Stk. 2 : Udmeldelse sker på grund af kontingentrestance i 2 år.
 
 
 
§ 6. Æresmedlemmer.
    
Stk. 1 : Til æresmedlemmer kan udnævnes personer, der har gjort en særlig indsats for foreningen HOLD MAJ 80.
 
Stk. 2 : Indstillinger om udnævnelse af medlemmer forelægges bestyrelsen, og udnævnelsen foretages af generalforsamlingen.
 
Stk. 3 : Ingen udnævnelser før 1992.
 
 
 
§ 7. Medlemskontingent.
    
Stk. 1 : Medlemskontingentet fastsættes af generalforsamlingen og indbetales senest den 1/4 hvert år.
 
Stk. 2 : Det beskrives i den årlige medlemsskrivelse, hvordan man indbetaler kontingent.
 
Stk.3: Intet medlem kan på noget tidspunkt gøre krav om refundering af tidligere indbetalt foreningskontingent.

 
 
 
§ 8. Stemmeberettiget.
    
Stk. 1 : Stemmeberettiget i foreningens anliggender er medlemmer, der ikke er i kontingentrestance  til generalforsamling.
 
Stk. 2 : Der kan ikke stemmes ved fuldmagt eller pr. brev.
 
 
 
§ 9. Indmeldelse / Udmeldelse.
    
Stk. 1 : Indmeldelse sker ved betaling af et af bestyrelsen fastsat indmeldelsesgebyr.
 
Stk. 2 : Udmeldelse sker ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen.
 
Stk. 3 :  Ved udmeldelse kan intet krav gøres gældende overfor foreningen HOLD MAJ 80.
 
 
 
§10. Bestyrelsen.
    
Stk. 1 : Bestyrelsen består af 5 medlemmer, som vælges hvert 5. år.
 
Stk. 2 : Valgbare er samtlige stemmeberettigede.
 
Stk. 3 : Såfremt der ikke er flere kandidater, end der kan vælges, bortfalder afstemning.
 
 
 
§11. Bestyrelsens konstitution
    
Stk. 1 : Bestyrelsen konstituerer sig selv og fastsætter selv sin forretningsorden herunder hvem fra bestyrelsen, der skal befuldmægtiges til at disponere over foreningens midler.
 
Stk. 2 : Bestyrelseshvervet er ulønnet.
 
 
 
§12. Bestyrelsens arbejde
    
Stk. 1 : Bestyrelsen er, i overensstemmelse med foreningens  formål, ansvarlig for foreningens ledelse og drift.
 
Stk. 2 : Bestyrelsen træffer afgørelser i alle sager, der  ikke direkte er underlagt den ordinære generalforsamling.
 
Stk. 3 : Bestyrelsen kan nedsætte udvalg og ansætte ulønnet  medhjælp.
 
Stk. 4: Bestyrelsen kan få godtgjort rejseudgifter dog kun i forbindelse med ordinære bestyrelsesmøder.
           Den samlede godtgørelse må i en given 5-års periode ikke overstige det at generalforsamlingen fastsatte beløb iht. godkendt budget.
 
 
 
§13. Ordinær generalforsamling
    
Stk. 1 : Ordinær generalforsamling afholdes hvert 5. år og så vidt muligt lørdagen før den første søndag i maj. Første gang i 1985.
 
Stk. 2 : Bestyrelsen fastsætter tidspunktet og mødestedet  og indkalder i aprilnummeret af garderbladet.
 
Stk. 3 : Dagsorden for mødet skal indeholde følgende:
 
            a) Valg af dirigent.
 
            b) Valg af tre stemmetællere.
 
            c) Formanden aflægger beretning til godkendelse.
 
            d) Kasseren præsenterer det reviderede regnskab og budget til godkendelse og meddelelse af ansvarsfrihed.
 
            e)  Valg af bestyrelse og én revisor.
 
            f) Indkomne forslag.
 
           g) Eventuelt.
 
 
Stk. 4 : Forslag med eventuelle kommentarer skal være  bestyrelsen i hænde senest 15. april.
 
Stk. 5 : Den fuldkomne dagsorden for mødet sammen med  eventuelle forslag og udarbejdede kommentarer bekendtgøres på mødet.
 
Stk. 6 :  Generalforsamlingen er altid beslutningsdygtig.
 
Stk. 7 : Vedtagelser på generalforsamlingen sker ved almindelig stemmeflerhed.
 
Stk. 8 : Referat af ordinær generalforsamling  tilsendes alle medlemmer.
 
 
 
§14. Ekstraordinær generalforsamling
    
Stk. 1 : Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når  bestyrelsen finder det nødvendigt,
            eller når mindst  10 % af medlemmerne til formanden indgiver skriftlig begæring herom med angivelse
            af de spørgsmål, der ønskes behandlet.
            Andre spørgsmål kan ikke behandles på den ekstraordinære generalforsamling.
 
Stk. 2 : En ekstraordinær generalforsamling er altid beslutningsdygtig.
 
Stk. 3 : Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen med angivelse af dagsorden  senest 4 uger efter begæringens modtagelse og med mindst 3 ugers varsel.
 
 
 
§15. Regnskab
    
Stk. 1 : Regnskabet følger kalenderåret i 5 års perioder.
 
Stk. 2 :  Bestyrelsen er, indtil der er meddelt ansvarsfrihed, ansvarlig for foreningens regnskab.
 
Stk. 3 : Regnskabet tilsendes revisoren senest 2 måneder før  ordinær generalforsamling, som tilbagesender det godkendt eller med påtegning senest 1 måned før ordinær generalforsamling.
 
Stk. 4 : Det reviderede regnskab offentliggøres på den ordinære generalforsamling.
 
Stk. 5 : Revisoren tilsendes én gang årligt kopi af bilag samt kopi af kontoudtog.
 
 
 
§16. Lovændringer.
 
Stk. 1 : Forslag til lovændringer kan fremsendes til bestyrelsen og skal behandles på den ordinære generalforsamling.
 
 
 
§17. Ophævelse
    
Stk. 1 : Foreningen ophæves, når sidste medlem dør.
 
Stk. 2 : Ved ophævelsen fordeles foreningens indestående  midler med:
             a) 75 % til velgørenhedsfondet for gardere.
             b) 25 % til Livgardens historiske samling.
 
 
 
§18. Overgangsordning
    
Stk. 1 : Disse vedtægter er i ånd vedtaget på stiftende generalforsamling i Odense lørdag den 19. november 1982.
 
Stk. 2 :  Disse vedtægter træder i kraft 1. januar 1983.
 
Stk. 3 : Bestyrelsesmedlemmer og andre valgte fortsætter  indtil første ordinære generalforsamling.
 
 
 
Bemærkninger til ovenstående vedtægter
    
Vedtægterne af 19. november 1982 blev ændret på ordinær generalforsamling 4. maj 1985
 
Vedtægterne af 4. maj 1985 blev ændret på ordinær generalforsamling 5. maj 1990
 
Vedtægterne af 5. maj 1990 blev ændret på ordinær generalforsamling 6. maj 1995.
Følgende paragraffer blev ændret: §5.stk.2, §12.stk.4 (ny), §13.stk.3.pkt.d
 
Vedtægterne af 6. maj 1995 blev ændret på ordinær generalforsamling 3. maj 1925.
Følgende paragraf blev ændret: §7. stk.1 og stk.2
 
 

Login Form

  • Glemt din adgangskode?
  • Glemt dit brugernavn?

Når du er logget på kan du rediger dine personlige oplysninger under "Mine oplysninger"