Kære HOLD MAJ 80 – Kære Garderkammerat.
I ønskes, som altid, alle et godt nytår, selv om vi er lidt senere, end vi plejer at være.
Grunden er, at det var svært at finde en dag at holde bestyrelsesmøde, da vi alle fem er booket op, men det er måske noget med alderen at gøre.
Som I nok kan se, har jeg fået hvervet som formand tilbage, men det er den eneste måde, vi kunne få bestyrelsens opgaver sammensat og løst på. Svend Erik Thomasen har overtaget medlemsregistreringen, samt jobbet som kasserer og dermed også bankopgaven.
Bestyrelsens sammensætning kan ses på:https://www.holdmaj80.dk/kontakt.html
Vi forsøger at skabe lidt liv på vores hjemmeside, ved bl.a. at vise nogle billeder. Specielt savner vi billeder fra både 5, 10 og 15 års jubilæet. Så har du nogle billeder, du har lyst til at dele med os alle, så bare kontakt
Husk, der også er en facebookgruppe Livgarden Hold Maj80, som John Lars Andersen har oprettet.
Vi har i bestyrelsen tænkt over, hvad vi kan finde på, når nu det i år 2020 bliver vores 40 års jubilæum
Vi er i god tid, men ideer og kontakter kan sagtens skabes. Vi er alle enige om, at vi skal kigge på noget kulturelt i København, som en god måde at starte på, inden vi går til det mere festlige.
Men vores største bekymring er, hvordan får vi gjort det interessant og sjovt nok, så vi får flest mulige med. Som sædvanlig spørger vi rundt i vor forening, om der er nogle der har nogle ideer.
Vi besluttede på generalforsamlingen sidste gang at holde et større jubilæum, fordi vi ønsker at kunne holde det på niveau med 25års jubilæet (overnatning m.m.)
Du er, som altid velkommen til at komme med forslag til, hvad du synes kunne være interessant at se eller besøge.
Kontingentbetaling, nu kun via bankoverførsel:
Vi har fokus på omkostningerne, så derfor har vi nu ikke mere mulighed for at udsende girokort,
men i stedet bankoverførsel til Danske Bank – Reg. og kontonummer: 9570 0011921434
Hold Maj 80 v/ Svend Erik Thomasen, Østerbrogade 116, 2. th., 2100 København Ø
Kontingentbetaling blev på generalforsamlingen 2015 vedtaget til at være 125,-kr per år, den næste 5 års periode, og dermed 625 for alle 5 år.
Vi håber du fortsat vil støtte vores arbejde, så vi kan mødes til 40 års jubilæet i 2020.
Med venlig garderhilsen og på gensyn
Peter Pedersen
Formand